Rækker du mig lige en dut?

Sprogtema nr 3

Har været på arbejde.... i ret mange timer. En af de ting jeg kom til at tænke på i morges mens jeg gik rundt og lagde sygeplejersketing på plads i sygeplejerskeskabe, var hvor mærkelige ord vi accepterer som en del af vores professionelle ordforråd. Jeg står og glor ind i et skab kl. 07.10 og leder efter vatdutter.
......Vatdutter?... Er det voksne mennesker med næsten fire års uddannelse der i fuld alvor kommunikerer vedrørende vatdutter? Rækker du mig lige en dut? ... Har du flere dutter? - mine er lige sluppet op!!??? Jeg har prøvet at slå det op i nudansk ordbog... der eksisterer det  kun som en lyd. Men vi sygeplejersker ved, at det ord kan langt mere end det. Dut båt!

Ældre mennesker sjusker med sproget

Sprogtema nr 2
Helt vildt uretfærdigt faktisk.... at de unge altid skal have skylden for at udvande, simplificere, anglificere... når nu sprogmuseet har fundet ud af at det er de gamle der fucker det op!! http://sprogmuseet.dk/udtale/aeldre-mennesker-sjusker-med-sproget/ Det er jo dem der godt kan finde ud af at navigere mellem nøjeren, luder og tak for mad - hver ting til sin tid, der er med til at nuancere det danske sprog. Og så Bodil Jørgensen, selvfølgelig!
Her er noget på sønderjysk?

Under Vor Kongelige Hånd og Segl - Margrethe R.

Margrete R.

Sprogtema nr 1

Retskrivningsloven

Har opdaget at der findes sådan én... Så skal vi voksne måske til at tage os sammen. Det er bestemt ved lov at vi skal opføre os ordentligt når vi skriver!

Jeg fandt den på http://sproget.dk/  - hvor man også kan falde over andre interessante ting.

Ellers finder I den herunder:

Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521.
Lov om dansk retskrivning
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
Dansk retskrivning fastlægges af Dansk Sprognævn og offentliggøres i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog.
Stk. 2. Ved fastlæggelsen af dansk retskrivning følger Dansk Sprognævn de regler, der er fastsat i eller i medfør af lov om Dansk Sprognævn.
§ 2
Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelse af visse skoler og andre uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet og kan endvidere efter aftale med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om undtagelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner under andre ministerier.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en eller flere mulige retskrivningsformer, f.eks. stave- og tegnsætningsformer, skal foretrækkes i særlige sammenhænge.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 1997.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 23 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
2. Bekendtgørelse nr. 24 af 27. februar 1892 fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
3. Bekendtgørelse nr. 128 af 22. marts 1948 om ændringer i retskrivningen.
4. Bekendtgørelse nr. 19 af 8. februar 1955 om retskrivningen.

§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 14. maj 1997
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.

"Den grønne plet med røde prikker lugtede som hindbærbuske. Den brune plet syntes jeg var en griseunge".

Mere citat fra bogen Lat barnen skapa - språkutveckling genom bilder. Oversat fra svensk af Veddugodtdet :-)

Her afsnittet: Billedet – mellem talesprog og skriftsprog:

Når børnehavebørn kommer i skole er de oftest meget nysgerrige overfor ord, bogstaver og sprog, men det er ikke altid helt klart for dem, hvordan disse elementer anvendes. 

Barnet ved at bogstaver formidler noget, men har måske ikke helt styr på at bogstaverne skal se ud på en helt bestemt måde og kombineres rigtigt for at formidle præcis det budskab som barnet vil have frem. 

En udmærket tidlig læse- og skrivetræning er at knytte tekst til barnets malede billeder. Barnet ved hvad det vil formidle med sit billede, og kan oftest fortælle rigt og fantasifuldt om det. Sæt dig ned ved siden af barnet, og bed det om i fred og ro at fortælle om sit billede. 

Skriv barnets fortælling ordret ned, renskriv teksten med tydelige store bogstaver, og sæt den op sammen med billedet. Det er vigtigt at man ikke fraviger barnets egne ord for f.eks. at rette gramatiske fejl. Barnet skal kunne genkende teksten som sin egen. Læs det du har skrevet højt for barnet til godkendelse. 

Hvis man gør det til en vane altid at lade barnets tekst følge billederne, vænner barnet sig også til at tekst, tale og billeder tilsammen er et sprog som formidler noget.