"Nu har jeg fundet en stemme der ligner din, Mor"

“Nu har jeg fundet en stemme der ligner din, Mor”.....og med meget lys og spag luftig stemme synger min datter på 5 år , titelmelodien fra Rapunzel, hendes nye yndlings DVD.
Normalt synger hun kraftigt og dybt. Full power. Det ligger ikke til hendes personlighed at
synge spinkelt-MEN, hun har tydeligvis lagt mærke til, at når jeg f.eks synger godnatsange for hende, så synger jeg stille og lidt lyst så hun har en chance for at synge med, eller når jeg bare går omkring og nynner lidt derhjemme. Det ville jo i sig selv være lidt mærkligt hvis jeg brølede “DEN LILLE OLEEEEEEE ....“hen over sengegærdet når hun skal sove , men selvom jeg ellers ved andre lejligheder godt kan finde på at brøle igennem, så er det, det andet hun har lagt mærke, og som hun gerne selv har villet lære. Hun har sagt det flere gange”Hvorfor er min stemme ikke ligesom din?”
og oprigtigt været ked af det. At jeg så siger til hende, at jeg synes hendes måde at synge på er sej, at hun nu har fået  to måder at synge på, en sej og en fin f.eks, det er hun helt ligeglad med. Børn vil gerne kopiere, sådan er det bare. De gør som man selv gør, ikke som man siger de skal gøre. Sådan er det også med børn og musik. De spiller hvis man bruger det til noget i familien og selv spiller med, ellers gør de ikke, ihvertfald ikke særligt længe.

"Den grønne plet med røde prikker lugtede som hindbærbuske. Den brune plet syntes jeg var en griseunge".

Mere citat fra bogen Lat barnen skapa - språkutveckling genom bilder. Oversat fra svensk af Veddugodtdet :-)

Her afsnittet: Billedet – mellem talesprog og skriftsprog:

Når børnehavebørn kommer i skole er de oftest meget nysgerrige overfor ord, bogstaver og sprog, men det er ikke altid helt klart for dem, hvordan disse elementer anvendes. 

Barnet ved at bogstaver formidler noget, men har måske ikke helt styr på at bogstaverne skal se ud på en helt bestemt måde og kombineres rigtigt for at formidle præcis det budskab som barnet vil have frem. 

En udmærket tidlig læse- og skrivetræning er at knytte tekst til barnets malede billeder. Barnet ved hvad det vil formidle med sit billede, og kan oftest fortælle rigt og fantasifuldt om det. Sæt dig ned ved siden af barnet, og bed det om i fred og ro at fortælle om sit billede. 

Skriv barnets fortælling ordret ned, renskriv teksten med tydelige store bogstaver, og sæt den op sammen med billedet. Det er vigtigt at man ikke fraviger barnets egne ord for f.eks. at rette gramatiske fejl. Barnet skal kunne genkende teksten som sin egen. Læs det du har skrevet højt for barnet til godkendelse. 

Hvis man gør det til en vane altid at lade barnets tekst følge billederne, vænner barnet sig også til at tekst, tale og billeder tilsammen er et sprog som formidler noget.

Louisiana-koncert, skulptur, farve og duft

På torsdag d. 18. august kl. 13 spiller og tegner Veddugodtdet på Louisiana til Jazz for Kids arrangementet  "Slip skulpturen løs" .Hvis det altså ikke regner :-)

Dagens citat fra bogen om børn og billedudtryk er også temmelig skulpturelt, forstået som en billedoplevelse i flere plan - her 3D bestående af flade, tid (erindring) og DUFT. Jeg kan desværre ikke vise billedet her, men det forestiller en del farvede klatter på hvid baggrund, spredt ud over papiret. Nogle af klatterne har prikker. Barnets beskrivelse lyder som følger:
"Det blå er lugt fra buskene. Jeg lugtede til jorden. Den blå plet med røde, sorte og grønne prikker på er da Daniel og jeg lugtede til jorden. Daniel gik over en gren. Den sortrøde plet er da jeg næsten var fremme ved Victors hytte. Den blåsorte plet er da jeg og Daniel var næsten ved Victors hytte. Da lugtede det sådan. Jeg følte en blandet farve da jeg rullede ned ad skrænten. Den lilla følte jeg da jeg var ude. Den grønne plet me røde prikker lugtede som hindbærbuske. Den brune plet syntes jeg var en griseunge.

Det kreative sprogudviklende felt...

....lyder flot, og det er det også! Det er der vi befinder os fra vi er bittesmå: Vi maser rundt og udvikler vores sprog ved at være kreative.... med ordene, med de ting vi ser omkring os, og med de billeder og klange det vi oplever efterlader i os.
Hvis nogen har taget sig tid til at høre den halve time af Apropos på DR1 om børn og sprog, vil det stå klart, at måden børn (og voksne :-) udvikler deres sprog på, er ved at der bliver talt med dem, samtidig med at der er en personlig kontakt, hvor man kan mærke og se de følelser der er knyttet sammen med sproget.
Jeg er faldet over en bog... på svensk.. af to pædagoger med speciale indenfor billedkunst, der fortæller om hvordan tale-, billed- og skriftsprog holder hinanden i hånden i udviklingen af et rigt og nuanceret sprog, som gør os i stand til at kommunikere med vores omverden.
Dagens citat: (Min oversættelse. Jeg har ændret "pædagogen" til "den voksne")

Små børn kommunikerer med ansigtsudtryk og talestumper ("tale-grafitti") og meget hurtigt også med billedstumper. Førskolebørn tegner og maler først, og opdager først bagefter hvad det blev til – ofte med stor glæde og overraskelse. Først kommunikerer de selv med deres billede. Derefter opdager de at de også kan kommunikere med andre om billedet. De viser og fortæller. For den voksne er det bare at tage vare på dette, og bygge videre. I den alder er tale og billede barnets centrale sprog, og ganske snart kommer bogstavsstumper til. I børnehaven bør de tre vigtige sprog; tale, billede og tekst altid følges ad og ses som ligeværdige.

Bogen hedder "Låt barnen skapa - språkutveckling genom bilder". Skrevet af Birgitta Fagerlund - magister i pædagogik, lærer og billedpædagog, og Lillemor Moqvist - fritidspædagog med speciale i autisme og overbygning i "levende værkstedspædagogik".

Sommergyser

Nyt fra 
Veddugodtdet.dk

Apropos på P1 har i sommer kørt familie-tema. Så kunne man sidde der i sommerhuset og gyse, mens forskellige eksperter påpegede alle de fejl man går rundt og laver i forhold til sin partner, sine gamle forældre og særligt i forhold til sine børn. Åh nej! Hvorfor hører man overhovedet sådan noget?

Men de af jer der stadig har små børn, kan jo nå at gøre et eller andet rigtigt endnu. Derfor linker vi her til det afsnit, der handler om børns sprogudvikling.......
For hvordan er det, at børn får et rigt nuanceret og brugbart sprog? Det gør de ved at man taler med dem, læser for dem, udfordrer dem sprogligt. Og - retorisk spørgsmål nr. 2 (hæ): Hvordan er det nu lige små børn lærer bedst? Ved at lege sig frem i stedet for at blive korrekset. Rim, remser, sange... Prøv Okker gokker gummiklokker og tjek hvor mange bagtungevokaler der lige blev trænet der... Eller prøv f.eks. en sang om en lille Kolbri Koli9 Koli10 (Se vores webside for voksne. Web-shoppen åbner lige om lidt)

Og hvis I tør, så brug 32 min på at lytte til sprogforsker Ole Henrik Hansen. Tjek i hvert fald lige familievejleder Lola Jensens skræmmende observationer fra en "sprogfattig familie".
 Apropos p1 om børns sprogudvikling