....Im a Barbiegirl

Kom igår hjem fra en længere rejse, væk fra min familie. I vores familie er aftalen at den der rejser, ingen ret har til at komme hjem og klage over hvordan tingene har udviklet sig imens man er væk- hverken mor eller far...klap i og juster løbende. På en eller anden måde skal man bare have respekt overfor den anden der har klaret skærene imens man har været væk. Punktum....Imens jeg har været væk har Im a Barbiegirl indtaget mit hjem og min 5 årige datters hjerne. Hun ser den på YouTube, hele tiden. Hun vil hellere se den 5 gange inden hun skal sove end have en dejlig godnathistorie læst højt. Og hun vil gerne have selskab imens....Vi så den så, igår da hende og jeg skulle putte - 3 gange og bagefter en anden YouTube video om hvordan man kan ændre udseende fra at være asiat til at ligne en lyshåret Barbiedukke....Det holdt hårdt....heldigvis blev situationen reddet på stregen idag, idet min mand henover middagsbordet hårdnakket påstod at der siden dagen før var dukket en låsemekanisme forbundet med en større bombe op på hans computer og bomben  ville blive udløst hvis man spillede noget med Barbiegirl på hans computer....Det var nemlig ham der skulle putte og jeg kunne se på blikket i hans øjne at tanken om endnu en Barbiesang(kan kun gætte hvor mange gange han har hørt den siden jeg tog afsted)var nok til at han selv tog affære overfor tingenes tilstand...:-)pyhhh

"Nu har jeg fundet en stemme der ligner din, Mor"

“Nu har jeg fundet en stemme der ligner din, Mor”.....og med meget lys og spag luftig stemme synger min datter på 5 år , titelmelodien fra Rapunzel, hendes nye yndlings DVD.
Normalt synger hun kraftigt og dybt. Full power. Det ligger ikke til hendes personlighed at
synge spinkelt-MEN, hun har tydeligvis lagt mærke til, at når jeg f.eks synger godnatsange for hende, så synger jeg stille og lidt lyst så hun har en chance for at synge med, eller når jeg bare går omkring og nynner lidt derhjemme. Det ville jo i sig selv være lidt mærkligt hvis jeg brølede “DEN LILLE OLEEEEEEE ....“hen over sengegærdet når hun skal sove , men selvom jeg ellers ved andre lejligheder godt kan finde på at brøle igennem, så er det, det andet hun har lagt mærke, og som hun gerne selv har villet lære. Hun har sagt det flere gange”Hvorfor er min stemme ikke ligesom din?”
og oprigtigt været ked af det. At jeg så siger til hende, at jeg synes hendes måde at synge på er sej, at hun nu har fået  to måder at synge på, en sej og en fin f.eks, det er hun helt ligeglad med. Børn vil gerne kopiere, sådan er det bare. De gør som man selv gør, ikke som man siger de skal gøre. Sådan er det også med børn og musik. De spiller hvis man bruger det til noget i familien og selv spiller med, ellers gør de ikke, ihvertfald ikke særligt længe.